Laugø nævnes første gang – i kendte historiske kilder – i 1241, dengang var landsbyen underlagt Æbelholt Kloster og udgjorde sammen med landsbyerne Helsinge, Nejlinge, Kæderup, Ammendrup, Høbjerg – Helsinge Sogn.
Det hører med til den lokale selvforståelse, at Laugø med sine daværende 14 – og ved udskiftningen 17 – gårde var den største af de nævnte landsbyer – hvor ikke mindst overtaget ifht. Gribskov Kommunes aktuelle metropol, Helsinge, er vigtig.
Gårdene
Landsbyen udskiftedes i 1788, dvs. at gårdenes jordlodder samledes i sammenhængende jordstykker og samtidig blev det vedtaget hvilke gårde der skulle forblive i landsbyen og hvilke der skulle flytte ud.
Laugø By: Birkebjerggård, Drisdalgård, Slettegård, Snæverødgård, Tornegård, Tranegård, Vesterkildegård og Helsingegård
Udflyttede: Bøgeskovgård, Guldmosegård, Grønhøjgård, Kurregård, Langholmgård, Nørregård, Trollemosegård, Fiskedamsgård, Baunegård.
Fede typer betyder at gårdene fortsat eksisterer – selvom ejerforhold og jordtilliggender naturligvis ofte er forandrede.
Udover de 17 oprindelige gårde i 1787 er der registreret 21 “husfolkefamilier”.
Indbyggertallet i Laugø (hele matrikelområdet)
1787: 190
1870: ca 370
1986: 184
2020: ca 150
Jernbanen
Jernbanestrækningen Helsinge-Tisvildeleje anlagdes i begyndelsen af 1920-erne og åbnedes i 1924. Laugø Trinbræt kom dog først til i 1931 efter lokalt pres.
Ligesom der i jernbanens fødselsperiode måtte arbejdes for at få trinbrættet etableret, var det i mange år været nødvendigt at “kæmpe” for at bevare trinbrættet. Kampen blev tabt i 2021, og Laugøs beboere, sammen alle andre i lokalområdet, skal nu benytte trinbræddet “Troldebakkerne”, der ligger en lille km tættere på Helsinge. Det lyder ikke af meget – men i praksis flytter det en del af transporten over på andre transportformer. Men så længe toget stoppede i Laugø kunne lokalbefolkningen, udover glæden ved at kunne benytte jernbanen, også glæde sig over at “Laugø” stod med samme typer som f.eks. “Københavns Hovedbanegård” på oversigterne over togstationer.
Laugø smedje
Der har været en smedje i Laugø i århundreder. Men hvor de gamle smedjer andre steder i landet er forfaldet/nyanvendt forblev Laugø Smedje i aktivitet indtil smed Jørgen Laurits Nielsens død i 1980. Herefter blev smedjen overtaget af Helsinge Kommune med det formål at fungere som arbejdende museum. Fagforeningen Metal og ikke mindst pensionerede smede fra Stålvalseværket i Frederiksværk og efterfølgende andre smede og frivillige, har sørget for at der fortsat er ild i essen. På Visit Nordsjællands aktivitetsoversigt kan man finde oplysninger om åbningstider og særlige smededage.
I “smedens hus”, lige overfor smedjen, var der i sin tid købmandsbutik – som smedens hustru, Ellen Nielsen, bestyrede:
Gadekær og Bystævne
Byens gamle gadekær, der i 1920-erne blev gennemskåret af jernbanen og som inden da havde en anstændig størrelse, men som i mange år henlå som en kratmose, blev i 1996 genetableret, men henligger i dag som natur, og i dag renere end tidligere, efter sivebrøndene blev erstattet af private rensningsanlæg i slutningen af 2010-erne
Tingstedet, der er et vartegn for Laugø, og som de færreste landsbyer kan prale af, blev etableret i 1978 på initiativ af gårdejer Poul Nielsen, Tornegård og danner ramme om et årligt møde på “stenene” for medlemmer af Laugø Bystævne
Tidligere hestevognsmuseum
I slutningen af 1990-erne blev en af længerne på Tornegård indrettet som hestevognsmuseum. Udover at udstille en række flotte hestekøretøjer fra mange tidsaldre og med forskellig økonomisk værdi, indeholdt museet også redskaber og værktøj til et gammelt vognmagerværksted samt flotte plancher om landsbyens udskiftningshistorie. Museet blev desværre nedlagt i 2008 og dens genstande spredt.