Velkommen - kort om landsbyen

 

Laugø -navnet kommer af enten en høj ved en lavning eller af lov – pga. tingsted – ø.

Smuk overskuelig landsby placeret midt i det nordsjællandske landskab. Beliggende 2 km nord for Helsinge. Landsbyen rummer ca. 30 indbyggere i den centrale landsby fordelt på 6 gårde og 8 huse. I hele matrikelområdet er der ca. 150 indbyggere.

Landsbyen har en arbejdende smedje i regi af Gribskov Kommune. Smedjen ligger på hjørnet af Laugø Byvej og Kurrebrovej.

Tidligere var der et hestevognsmuseum i en af længerne på Tornegård - men i 2008 blev museet nedlagt pga. besparelser i kommunen.

Byens gamle gadekær blev genetableret i 1996.

Laugø har sit eget trinbrædt til Lokalbanen mellem Hillerød og Tisvildeleje. Laugø er første stop efter Helsinge mod Tisvildeleje.

En del af byens mænd mødes årligt på landsbyens tingsted og vælger bl.a. en Oldermand, der sørger for høstfest, mærkedage, oldermandsgilde og hvad der ellers måtte melde sig af sager i løbet af året. Oldermanden støttes af en Byskriver der forestår referatskrivning og anden dokumentation.

 

Smedjen fyldte 30 år som lokalhistorisk museum i 2013

Det markeres den 29/6 kl. 13-16

Salg af øl og sild!

Og taler ved Georg Poulsen, Søren Frandsen og Thor Pedersen - flot!

Alle er velkomne.

 

 

 


Google - oversigtskort af det centrale Laugø


Laugø Smedje - nu arbejdende museum