Historie

 

I 1988 udgav den daværende byskriver Arne Sørensen bogen: Laugø By, En Nordsjællandsk landsby igennem 200 år. Forlaget Arsø, Laugø.

Bogen blev kun trykt i 200 eksemplarer og er udsolgt fra forlaget. Bogen kan dog lånes på Helsinge Bibliotek.
Bogen behandlerlandsbyens historie gennem 200 år, dvs. fra udskiftningen til vore dage - og gennemgår samtlige matrikler i Laugø.

Af bogen fremgår det bl.a.:

Laugø nævnes første gang - i kendte historiske kilder - i 1241, dengang var landsbyen underlagt Æbelholt Kloster og udgjorde sammen med landsbyerne Helsinge, Nejlinge, Kæderup, Ammendrup, Høbjerg - Helsinge Sogn.

Det hører med til den lokale selvforståelse, at Laugø med sine daværende 14 - og ved udskiftningen 17 - gårde var den største af de nævnte landsbyer - hvor ikke mindst overtaget ifht. Gribskov Kommunes aktuelle metropol, Helsinge, er vigtig.

Gårdene
Landsbyen udskiftedes i 1788, dvs. at gårdenes jordlodder (se hosstående illustration) samledes i sammenhængende jordstykker og samtidig blev det vedtaget hvilke gårde der skulle forblive i landsbyen og hvilke der skulle flytte ud.

Laugø By: Birkebjerggård, Drisdalgård, Slettegård, Snæverødgård, Tornegård,  Tranegård, Vesterkildegård og Helsingegård

Udflyttede: Bøgeskovgård, Guldmosegård, Grønhøjgård, Kurregård, Langholmgård, Nørregård, Trollemosegård,  Fiskedamsgård,  Baunegård.

Fede typer betyder at gårdene fortsat eksisterer - selvom ejerforhold og jordtilliggender naturligvis ofte er forandrede.

Udover de 17 oprindelige gårde i 1787 er der registreret 21 "husfolkefamilier".

Indbyggertallet i Laugø  (hele matrikelområdet)
1787: 190
1870: ca 370
1986: 184
2009: ca 150

Jernbanen
Jernbanestrækningen Helsinge-Tisvildeleje anlagdes i begyndelsen af 1920-erne og åbnedes i 1924. Laugø Trinbræt kom dog først til i 1931 efter lokalt pres.

Ligesom der i jernbanens fødselsperiode måtte arbejdes for at få trinbrættet etableret, har det i de senere år været nødvendigt at "kæmpe" for at bevare trinbrættet. Før som nu er der tilsyneladende personer, der mener at toget ikke behøver at stoppe i Laugø. Men så længe toget stopper kan lokalbefolkningen, udover glæden ved at kunne benytte jernbanen, også glæde sig over at "Laugø" står med samme typer som f.eks. "Københavns Hovedbanegård" på oversigterne over togstationer.

Laugø smedje
Der har været en smedje i Laugø i århundrede. Men hvor de gamle smedjer andre steder i landet er forfaldet/nyanvendt forblev Laugø Smedje i aktivitet indtil smed Jørgen Laurits Nielsens død i 1980. Herefter blev smedjen overtaget af Helsinge Kommune med det formål at fungere som arbejdende museum. Fagforeningen Metal og ikke mindst pensionerede smede fra Stålvalseværket i Frederiksværk har sørget for at der fortsat er ild i essen. På Gribskov Kommunes aktivitetsoversigt
kan man finde oplysninger om åbningstider og særlige smededage.

Gadekær og Bystævne
Byens gamle gadekær, der i 1920-erne blev gennemskåret af jernbanen og som i mange år henlå som en kratmose, blev i 1996 genetableret og det er i dag muligt at gå en lille rundtur i landsbyen f.eks. i forbindelse med et besøg i smedjen. På rundturen passerer man også et tingsted. Tingstedet blev etableret i 1978 på initiativ af gårdejer Poul Nielsen, Tornegård og danner ramme om et årligt møde på "stenene" for medlemmer af Laugø Bystævne (max. 11 mænd).

Hestevognsmuseum (nu nedlagt)
I slutningen af 1990-erne blev en af længerne på Tornegård indrettet som hestevognsmuseum. Udover at udstille en række flotte hestekøretøjer fra mange tidsaldre og med forskellig økonomisk værdi, indeholdt museet også redskaber og værktøj til et gammelt vognmagerværksted samt nogle flotte plancher om landsbyens udskiftningshistorie (se billedoversigten). Alt i alt et museum der både var vellokaliseret i et naturligt nærmiljø og som indgik i fin samkvem med Laugø Smedje.
Gribskov Kommune besluttede i 2008 at nedlægge museet trods protester fra lokalsamfund og Oldermand.

 


Laugø før udskiftningen i 1788.